Skæve tænder, strittende tænder og mellemrum mellem tænderne. Dette er nogle af de hyppigste årsager til, at patienter henvender sig til os med et ønske om at få rettet deres tænder.
Tænder er nemlig noget af det første, vi lægger mærke til hos hinanden, og da vores tænders udseende tilmed spiller en stor rolle for vores eget selvbillede, er der generelt stor interesse for, hvordan tænders udseende kan forbedres gennem tandregulering.
Hos Tandlægerne på Nørretorv tilbyder vi tandregulering, og hvad dette er, samt hvilke muligheder du har, kan du læse mere om nedenfor.
HVAD ER TANDREGULERING?
Tandregulering har til formål at gøre skæve tænder lige og afhjælpe bidfejl. Tænder sidder fast i kæbeknoglen, og det er således tændernes position i denne, vi går ind og arbejder med, når vi foretager tandregulering.
Tandregulering kan foretages af kosmetiske årsager for at opnå et pænere tandsæt, men det kan også foretages, hvis en tandstilling giver gener eller problemer med renhold. Og bidfejl er en hyppig årsag til, at der foretages tandregulering.
FORSKELLIGE FORMER FOR TANDREGULERING
Traditionelt set er tandregulering blevet foretaget med fastsiddende bøjletyper, der i folkemunde ofte høres under navnet ”togskinner”. Mange får rettet deres tænder med denne form for bøjle.
I dag findes der dog også andre og mere diskrete måder at få rettet sine tænder på. Vi tilbyder tandregulering ved brug af inman aligner, som er en aftagelig og gennemsigtig bøjletype, der fremstilles specielt til dig.
Denne nye form for tandregulering sikrer ikke alene diskret tandregulering, men den giver også hurtige og holdbare resultater.
TANDREGULERING I ALLE ALDRE
Mange tror fejlagtigt, at tandregulering kun henvender sig til børn og unge. Dette afholder dem fra at opsøge hjælp og få de lige tænder, de ønsker sig.
Men tandregulering er for alle. Voksne kan på lige fod med unge få rettet deres tænder gennem tandregulering, og således sætter din alder ikke en stopper for dine muligheder for tandregulering.
Vi tilbyder tandregulering til personer i alle aldre, og uanset og du tidligere har haft bøjle på eller aldrig har haft tandregulering tæt inde på livet, kan vi gøre en stor forskel for dig og dine tænder.
Hvis du kunne tænke dig at høre mere om dine muligheder eller har spørgsmål, er du velkommen til