Umiddelbart vil ordet ”kirurgi” på mange virke som oplæg til store indgreb. Men et kirurgisk indgreb hos tandlægen er ikke nødvendigvis omfattende.
Når din tandlæge opererer, vil du opdage, at behandlingen er som andre behandlinger i tandlægestolen. For den foregår netop som andre behandlinger hos os – i stolen.Her på klinikken udfører vi mange kirurgiske behandlinger
- Implantatbehandling
- Operativ fjernelse af en tand (fx af visdomstand)
- Parodontitiskirurgi
- Rodspidsamputation
OPERATIV FJERNELSE AF EN TAND
I visse tilfælde er en operation langt mere skånsom for dig, end en ”almindelig” behandling ville være.
Således vil din tandlæge undertiden skønne, at du får den bedste og blideste behandling ved operativ fjernelse af en besværlig tand, fx en visdomstand. For operation kan undertiden være et godt alternativ til en tandudtrækning. Din tandlæge vil naturligvis tale konkret med dig om den bedste mulighed for behandling i det enkelte tilfælde.
RODSPIDSAMPUTATION
En rodspidsamputation kan komme på tale, hvis bakterier fra et dybt hul i din tand via tandnerven trænger ned i tandens rodkanal. Undertiden kan en almindelig rodbehandling ikke klare problemet, fx hvis din tands rodkanal viser sig at krumme stærkt.
Du vil føle smerte, reagere på sødt og varmt – i første omgang er behandlingen måske antibiotika. Men denne behandling må du ikke lade stå alene, selv om problemet umiddelbart synes løst. Sammen med din tandlæge kan du planlægge det videre forløb.
Tandlægen fjerner ved en lille operation to – tre mm af rodspidsen og sørger samtidig for, at den betændelse, der har givet problemet, skrabes væk. I løbet af de næste måneder gendannes knoglen omkring tandens rod.
Efter operationen er det ikke unormalt, at der forekommer en vis hævelse i ansigtet omkring det opererede sted.
Denne vil fortage sig i løbet af to-tre dage.