For mange betyder et flot smil meget for selvtilliden. Det kan derfor være svært at forlige sig med, at man mangler en eller flere tænder. Heldigvis kan man i dag gøre meget for at få et ensartet og symmetrisk tandsæt. Hvis man mangler en eller flere tænder, kan en tandbro være den rette løsning, da den kan erstatte de manglende tænder. Hos Tandlægerne på Nørretorv laver vi tandbroer af metal med porcelænsslag, så du er sikret et naturligt og holdbart resultat.
HVAD ER EN TANDBRO?
En tandbro er en bro mellem de naturlige tænder, som udfylder tomrummet ved én eller flere manglende tænder. Der findes flere forskellige typer broer alt efter hvor i munden, den skal placeres. De tandbroer, vi kender bedst, sidder forrest i munden og er fæstnet til en naturlig tand i begge ender vha. en krone.
For at sikre en optimal mundhygiejne skal broen være formet og fæstnet optimalt, da der kan opstå betændelse, hvis den ikke passer 100% med tandkødet og de resterende tænder. Vi starter behandlingen med en undersøgelse af dine ankertænder, så vi sikrer, at de er stærke og i stand til at bære tandbroen forsvarligt.
SÅDAN FÅR DU EN TANDBRO
Når vi laver broer, tager vi aftryk af dine tænder for at fremstille den helt rigtige form og størrelse til dig. Efter en endelig vurdering og tilpasning sættes broen og kronerne fast. Senere kan der være behov for efterjustering, så broen ikke flytter sig uhensigtsmæssigt. Hvis du oplever problemer med dine nye tænder, skal du altid opsøge din tandlæge hurtigst muligt. Vi sørger altid for at vejlede og informere dig både før, under og efter behandlingen, så du kender forløbet. Læs om de forskellige tandbroer og kroner her. Hvis du har spørgsmål til vores behandlinger, skal du ikke tøve med at kontakte os.