Kontakt os
Nørretorv 2 | 8700 Horsens
75622626

Værd at vide om tandkødsbetændelse og paradentose

Tandkødsbetændelse er en tandlidelse, der ses hos personer i alle aldre. Betændelse i tandkødet skyldes nemlig manglende renhold af tænder og tandkød, og derfor er der tale om et problem, der er at finde hos både børn, unge, voksne og ældre.

Hvorfor opstår tandkødsbetændelse?

Tandkødsbetændelse opstår som resultat af, at bakterier ugeneret har fået lov at sidde ved tandkødsranden i længere tid. Hvis ikke bakteriebelægningerne fjernes gennem daglig tandpleje, forårsager disse bakterier en betændelsestilstand i tandkødet.

I nogle tilfælde kan udviklingen af tandkødsbetændelse sættes i forbindelse med tandlægeskræk. Gruer man for at gå til tandlægen, er der markant større risiko for, at man vælger at udeblive fra de regelmæssige tandlægebesøg, og da løbende undersøgelser og forebyggende behandling er afgørende i kampen mod tandkødsbetændelse, kan dette være en medvirkende faktor til udviklingen af tandkødsbetændelse.

Symptomer på tandkødsbetændelse

Tandkødsbetændelse giver ikke altid symptomer, men i mange tilfælde kan det dog kendes ved rød og irriteret tandkød, der let begynder at bløde.

Hvis du ryger, eller lider af mundtørhed bør du være særlig opmærksom på udviklingen af tandkødsbetændelse. Dette øger nemlig din risiko for at blive ramt af problemet, og det samme gør sig gældende, hvis du ofte indtager sukkerholdige mad- og drikkevarer; jo mere sukker tænder og tandkød udsættes for, desto større er risikoen.

5 gode råd til at undgå tandkødsbetændelse

  1. Børst dine tænder to gange dagligt i to minutter.
  2. Suppler tandbørstningen med brug af tandtråd – på denne måde fjerner du bakterier mellem tænderne.
  3. Spis sundt og varieret.
  4. Gå regelmæssigt til tandlæge og få foretaget forebyggende tandpleje.
  5. Kontakt os, hvis du har smerter i tænder eller tandkød.

Tandkødsbetændelse – forløberen for paradentose

Til trods for at tandkødsbetændelse er relativt nemt at komme til livs, er det vigtigt, at du tager hånd om problemet og gør, hvad du kan, for at undgå det.

Tandkødsbetændelse kan nemlig udvikle sig og dermed blive årsag til paradentoses opståen. Paradentose er en langt mere alvorlig tandsygdom, som også kendes under navnet ”de løse tænders sygdom” – og ikke uden grund.

Paradentose kan i værste tilfælde lede til, at tænderne falder ud. Dette gør de, når bakterier fra tandkødet trænger helt ind i kæbeknoglen, hvor de begynder at opløse det væv, som holder tænder fast.

Paradentose har altid sine rødder i tandkødsbetændelse, og derfor er der god grund til at tage tandkødsbetændelse alvorligt og gøre det bedste, du kan, for at undgå tandkødsbetændelse.

Kontakt

Tandlægerne Nørretorv
Nørretorv 2
8700 Horsens

75 62 26 26
info@tandtorv.dk

Åbningstider

Mandag - Fredag 08.00 – 17.00

Parkering

Der er mulighed for gratis parkering foran klinikken.
Find vej her

Find vej

Find vej med rejseplanen

×

Menu

Ring til os

Skriv til os
Kontakt os

Find os